Fødegang Hjørring

Fødegangen er beliggende på Sygehus Vendsyssel i Hjørring.
Telefonnummer: 9764 0686

Visechef Jordemoder:
Jannicke Jensen
Tlf. 9764 0697 
janje@rn.dk   

Fødsel på Sygehus Vendsyssel - Hjørring

Fødeafdelingen på Sygehus Vendsyssel - Hjørring er en specialafdeling med 1400 -1500 fødsler om året. Fødeafdelingen varetager såvel normale som mere komplicerede fødsler.
Til sygehuset er der tilknyttet en børneafdeling, som kan tage sig af syge nyfødte, født efter 32. graviditetsuge. Skulle det ske, at din fødsel går i gang før du er fuldgået 32 uger, vil du blive overflyttet til Aalborg Sygehus.


På Fødeafdelingen vil du møde jordemødre, fødselslæger, sygeplejersker, sygehjælpere/social- og sundhedsassistenter, rengøringsassistenter og sekretærer.
For at sikre et godt forløb for dig og dine pårørende er der ligeledes et tæt samarbejde med andre afdelinger f.eks. Barselgangen, Børneafdelingen, Operationsafdelingen og andre specialer.

Fødeafdelingen er indrettet med fire store og en mindre fødestue. Der er mulighed for at føde i vand på de store fødestuer.

Den største del af fødslerne forløber normalt og varetages af en jordemoder med praktisk assistance fra plejepersonalet. Ved de mere komplicerede fødsler arbejder jordemoderen tæt sammen med fødselslæger, børnelæger og evt. andre specialister.
Under en fødsel kan der være behov for smertelindring, her har vi forskellige tilbud til dig.

Naturlig smertelindring:
Massage, varmepude, brudebad, badekar, bevægelse, lejring og hjælp til vejrtrækning.

Den medicinske:
Steriltvandspapler, akupunktur, pethidin, epiduralblokade, pudendusblokade og lokalbedøvelse for eksempel ved syning.

Fødsler er uforudsigelige, nogle dage er der mange, andre dage ingen eller kun få. Derfor kan der opstå spidsbelastninger nu og da, men vi tilstræber, at hver fødende kan have en jordemoder hos sig i det omfang, hun føler behov for det.


Yderligere information
  • Kontaktperson:
  • Oversygeplejerske Nina Haumann
  • Tlf. 2262 5354
  • Opdateret d.
  • 16. april 2012